Mølle Maries fødselsdag

Mølle Maries fødselsdag

14. august fejres traditionen tro Mølle-Maries 116 års fødselsdag på Tadre Mølle med kaffe, kringle og lagkage samt ”Maries fødselsdagspunch”, som er medregnet i prisen. Mølle-Marie, der drev den smukke mølle i et halvt århundrede, har sat sine tydelige spor på mølle...
Til top
post-373

Mølle Maries fødselsdag

BEGIVENHED

14. august fejres traditionen tro Mølle-Maries 116 års fødselsdag på Tadre Mølle med kaffe, kringle og lagkage samt ”Maries fødselsdagspunch”, som er medregnet i prisen. Mølle-Marie, der drev den smukke mølle i et halvt århundrede, har sat sine tydelige spor på mølle og folk i området – og derfor fejrer vi hende altid med manér!

I år vil det kendte musikerpar Bente Kure og Leif Ernstsen underholde med et pænt udsnit af deres righoldige repertoire, ligesom publikum vil blive opfordret til at synge med på fæl-lessange. Kom og vær med til en festlig dag i naturskønne omgivelser.

Tadre Mølles Venner og Egnshistorisk Forening for Hvalsø står for arrangementet, som er åbent for alle. I god tid inden dagen vil man på www.tadremoellesvenner.dk, på facebook og opslag finde oplysninger om program, billetkøb og forudbestilling.

Tid, pris og sted
14. august, kl. 19.00 – 22.00
Entré. 140 kr. Billetter sælges i perioden 3. juli – 6. august og kan bestilles på tadremoellesvenner@gmail.com
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1262

Den store bagedag

BEGIVENHED

15. juli, kl. 12.00 – 16.00. Den, der kommer først til mølle, får først malet melet! Sådan siger man, men hvad gør man så med melet? Tag på familietur til Tadre Mølle, når vi afholder den helt store bagedag, og oplev og smag, hvordan man i 1800-tallet bagte brød og kager i brændefyrede ovne. Der er jo stadig intet som hjemmebag på en sommersøndag. Smør skal der dog til! Derfor kan du ved møllen også kerne smør, som du kan smøre med og tage med dig hjem. I naturskønne omgivelser ligger den gamle vandmølle, som netop har fået restaureret møllehjulet, hvor det virkelig er muligt at mærke samspillet mellem menneske og natur!

Tid, pris og sted
15. juli, 12-16
Alm. entré. Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1261

Sjov, spas …

BEGIVENHED

Og gamle lege! 22. juli, kl. 12.00 – 16.00. I de grønne omgivelser og i gruset foran møllen skal vi lege og le, som da Mølle-Marie var barn. Mølle-Marie, der drev møllen, blev mere end 100 år – og det er helt sikkert fordi, hun fik rigeligt med luft og leg. På en skøn sommersøndag skal vi lege, som man gjorde det for 100 år siden, hvor der er plads til at løbe frit og plads til alle. Vi skal løbe og larme, røre og gøre, se og smage, når vi skal lege gamle lege!

Tid, pris og sted
22. juli, 12-16
Alm. entré. Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1256

Butik og Café

BEGIVENHED

På Tadre Mølle finder du “Mølle-Maries” hus, der i dag fungere som møllens butik, café, billetsalg og information. I butikken finder du en række skønne produkter der, udover mel fra møllen, omfatter bøger, film,  diverse postkort med motiver fra ejendommen, en lang række fine produkter fra Birkerød Keramik, smukke hyacint- og krokusglas i flere farver, gammeldags legetøj m.m. I caféen finder du et lækkert udvalgt af kaffe og sødt. Der kan købes kolde drikke, is, chokolade, kaffe, kage og gammeldags slik m.m. Al overskud fra salg i butik/café går til istandsættelse og indretning.

Prisliste café:
Kaffe/te/kakao: 20,-
Kage/ostemad: 20,-
Kaffe/te/kakao + kage/ostemad: 35,-
Diverse vand og juice: 10,-

Endvidere sælger butikken også mel, honning, glas, Birkerød keramik, ”gammeldags” legetøj, bøger/film, is og slik.

Billetter til museet:
Voksne: 25, –
Børn og unge under 18 år gratis
Grupper (+15 pers.): 15, – pr. person

Har du spørgsmål til café og butik, er du velkommen til at kontakte os på:
E tadremoelle@romu.dk
T 4631 6530
Eller på Facebook

-->
Åbent i dag
d.21-8-2018
11.00-16.00