KONTAKT

Tadre Mølle Tadre Møllevej 23 4330 Hvalsø T 4631 6530 E tadremoelle@romu.dk Ean nr:    5798007936952 Cvr. nr:  15570210 Tadre Mølle er en del af museumskoncernen ROMU. FIND EN MEDARBEJDER PÅ...
Til top
post-373

Mølle-Marie´s 115 års fødselsdag

BEGIVENHED

Traditionen tro afholder Tadre Mølles Venner og Egnshistorisk Forening Mølle Maries fødselsdag d. 14. august, hvor hun i år ville være blevet 115 år og igen i år med servering af kaffe, kringle og lagkage samt punch.

Denne gang kommer ”JJ’s duo” og underholder med musik, sang og fællessange. Duoen består af søn Jens Jakob og far Preben Nissen. De mikser et repertoire af gårdsangermusik, svenske viser, Elvis, Otto Brandenburg, John Mogensen og Kaj Normann Andersen – afbrudt af fortællinger og anekdoter. De akkompagnerer sig selv på bl.a. guitar, keyboard, horn og harmonika. Jens og Preben er et par livlige herrer, der formår at skabe god stemning i ethvert selskab.

Kom og få en dejlig aften i smukke omgivelser, alt imens svalerne kvidrer, møllehjulet plasker og kalve der brøler på engen. Arrangementet er udendørs, så der anbefales varmt tøj og tæpper, men ingen paraplyer – TAK!

Der er 200 billetter i forsalg: Se nedenfor. Evt. restbilletter kan købes ved indgangen.

Kontaktperson for yderligere information:
Karin Gottfredsen, Tadre Mølles Venner
E: kbgottfredsen@gmail.com

Tid, pris, sted
14. august, kl. 19-21
Entré: 140 kr. Billetbestilling på tadremoellesvenner@gmail.com
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Arr.: Tadre Mølles Venner og Egnshistorisk Forening

post-1262

Krible-Krabledag

BEGIVENHED

Søndag d. 10. september inviterer Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Tadre Mølles Venner, til den traditionsrige eftersommer krible-krable dag på Tadre Mølle. Lån vandløbsudstyr på møllegårdens og gå på opdagelse i Taderød Bæk og Møllesøen sammen med kyndige guider.

Krible-krable arrangementet er velegnet for en hyggelig og aktiv familieudflugt for små og større børn og (bedste)forældre samt grupper. Tag gerne frokostkurven med og nyd den på Møllegården efter arrangementet. Husk ekstra sokker, gummestøvler, praktisk tøj og fiskenet, hvis et sådant haves.

Tid, pris, sted
10. september, kl. 10-12
Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1261

Cafe & Butik

BEGIVENHED

På Tadre Mølle finder du “Mølle-Maries” hus, der i dag fungere som møllens butik, café, billetsalg og information. I butikken finder du en række skønne produkter der, udover mel fra møllen, omfatter bøger, film,  diverse postkort med motiver fra ejendommen, en lang række fine produkter fra Birkerød Keramik, smukke hyacint- og krokusglas i flere farver, gammeldags legetøj m.m.

I caféen finder du et lækkert udvalgt af kaffe og sødt. Der kan købes kolde drikke, is, chokolade, kaffe, kage og gammeldags slik m.m. Al overskud fra salg i butik/café går til istandsættelse og indretning.

Prisliste café:
Kaffe/te/kakao: 20,-
Kage/ostemad: 20,-
Kaffe/te/kakao + kage/ostemad: 35,-
Diverse vand og juice: 10,-

Endvidere sælger butikken også mel, honning, glas, Birkerød keramik, ”gammeldags” legetøj, bøger/film, is og slik.

Billetter til museet:
Voksne: 25, –
Børn og unge under 18 år gratis
Grupper (+15 pers.): 15, – pr. person

Har du spørgsmål til café og butik, er du velkommen til at kontakte os på:
E tadremoelle@romu.dk
T 4631 6530
Eller på Facebook

post-1256

Tadre Mølles Venner

BEGIVENHED

Tadre Mølles Venner blev oprettet i 1978, som en hjælp til møllen og til den daværende ejer frk. Marie Hansen. Formålet var – og er fortsat – at medvirke til møllens vedligeholdelse som nationalt kulturminde, samt i tæt samarbejde med museumskoncernen ROMU at deltage i formidlingen af møllegården. Dette foregår bl.a. gennem deltagelse i forskellige offentlige arrangementer, så som “Dansk Mølledag” og “Kildemarked” i juni samt “Jul på Tadre Mølle” i december.

Bestyrelsen Tadre Mølles Venner:

Formand:
Bent Brun Larsen

Næstformand:
Sven-Erik Raun

Kasserer:
Connie Olsen

Sekretær/presse:
Karin Gottfredsen

Mening medlem:
Jørgen Søgaard
Bente Søderberg
Birgitte Knudsen
Ole Sørensen

1. suppleant: Carsten Heldam
2. suppleant: Ib Læsøe Olsen

Læs mere om Tadre Mølles Venner på foreningens egen hjemmeside:
http://www.tadremoellesvenner.dk/

-->
Åbent i dag
d.17-8-2017
11.00-16.00