PRAKTISK INFORMATION

ÅBNINGSTIDER:  Påske (13.-17. april): Åbent alle dage 11-16 Maj: Weekend og Helligdage 11-16 Juni: Weekend og Helligdage 11-16 Juli: Alle dage 11-16 August-September: Weekender 11-16 Uge 42: Åben alle dage 11-16 November-Marts: Lukket December: Åben ved afholdelse af...
Til top
post-373

Hørdrenge og Blegepiger

BEGIVENHED

Søndag den 9. juli, kl. 12-16 kan du komme helt tæt på gamle dages håndværk og håndelag, når Tadre Mølle får besøg af “Det rullende Hørværksted” fra Køng Museum samt blegepigerne fra “Vintersbølle Blegeri”. Hørren var i gamle dage en vigtig kulturplante. Af stænglen udvandt man de eftertragtede fible og hørberederne vil på dagen demonstrere, hvordan man både bryder, skætter, hegler og spinder hørren og publikum inviteres med i processerne. Når hørtråden er blevet vævet til hørlærred er det gråbrunt, men en efterfølgende blegning gør det hvidt. Sidstnævnte vil blegepigerne give en demonstration på.
Tid, pris, sted
9. juli, kl. 12-16
Voksne: 25 kr. Under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1262

Bag, Kærn og Snit

BEGIVENHED

I 1800-tallet bagte man selv på gårdene det brød og de kager man spiste og bagningen foregik i brændefyrede bageovne. Denne dag kan du opleve et par ”madmødre” fra 1800-tallet, der stadig forstår sig på sådanne sager. Se hvordan de møjsommeligt ”ilder” ovnen, dvs. langsomt fyrer ovnen op, og undervejs bager de såkaldte skoldkager, inden ovnen er så varm, at de sidste gløder fejes ud og brød og kager kan sættes ind.

Brødbagning var i gamle dage pigernes opgave på gården, men pigerne havde også mange andre opgaver dengang, som du selv kan prøve på dagen. Prøv f.eks. at kærne smør i en smørkærne, dyppe bivokslys og sy stramaj (eller snit en smørkniv, hvis du er dreng).

”Madmødrene” repræsenteres på dagen af Lone Fasmer, der tidligere har været tilknyttet Tadre Mølles skoletjeneste og Anne Grethe Rødvig, der i dag er ”madmor” på møllen.

Tid, pris, sted
16. juli, kl. 12-16
Voksne: 25 kr. Under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1261

Cafe & Butik

BEGIVENHED

På Tadre Mølle finder du “Mølle-Maries” hus, der i dag fungere som møllens butik, café, billetsalg og information. I butikken finder du en række skønne produkter der, udover mel fra møllen, omfatter bøger, film,  diverse postkort med motiver fra ejendommen, en lang række fine produkter fra Birkerød Keramik, smukke hyacint- og krokusglas i flere farver, gammeldags legetøj m.m.

I caféen finder du et lækkert udvalgt af kaffe og sødt. Der kan købes kolde drikke, is, chokolade, kaffe, kage og gammeldags slik m.m. Al overskud fra salg i butik/café går til istandsættelse og indretning.

Prisliste butik og café:
Kaffe/te/kakao: 15,-
Kage/ostemad: 15,-
Kaffe/te/kakao + kage/ostemad: 25,-
Diverse vand: 10,-
Mel pr. kilo: 30,-
Bøger og dvd: 50,-
– i sampakning: 100,-
Postkort pr. stk.: 1,-
Endvidere sælger butikken også keramik, glas, legetøj, is og slik.

Billetter til museet:
Voksne: 25, –
Børn og unge under 18 år gratis
Grupper (+15 pers.): 15, – pr. person

Har du spørgsmål til café og butik, er du velkommen til at kontakte os på:
E tadremoelle@romu.dk
T 4631 6530
Eller på Facebook

post-1256

Tadre Mølles Venner

BEGIVENHED

Tadre Mølles Venner blev oprettet i 1978, som en hjælp til møllen og til den daværende ejer frk. Marie Hansen. Formålet var – og er fortsat – at medvirke til møllens vedligeholdelse som nationalt kulturminde, samt i tæt samarbejde med museumskoncernen ROMU at deltage i formidlingen af møllegården. Dette foregår bl.a. gennem deltagelse i forskellige offentlige arrangementer, så som “Dansk Mølledag” og “Kildemarked” i juni samt “Jul på Tadre Mølle” i december.

Bestyrelsen Tadre Mølles Venner:

Formand:
Bent Brun Larsen

Næstformand:
Sven-Erik Raun

Kasserer:
Connie Olsen

Sekretær/presse:
Karin Gottfredsen

Mening medlem:
Jørgen Søgaard
Bente Søderberg
Birgitte Knudsen
Ole Sørensen

1. suppleant: Carsten Heldam
2. suppleant: Ib Læsøe Olsen

Læs mere om Tadre Mølles Venner på foreningens egen hjemmeside:
http://www.tadremoellesvenner.dk/

-->
Åbent i dag
d.28-6-2017
11.00-16.00