Danmarks Naturfredningsforening i Lejre inviterer i samarbejde med ROMU og Tadre Mølles Venner til den hyggelige og traditionsrige krible-krable-dag på Tadre Mølle i anledningen af Naturens Dag – en mærkedag for naturoplevelser!

Lån vandløbsudstyr i møllegårdens naturskole og gå på opdagelse i Taderød Bæk og møllesøen sammen med kyndige guider. Vi laver insekthoteller, så medbring gerne materialer til at fylde dem med såsom grankogler, strå, halm, småsten, træstumper og hvad du nu kan hitte på. På dagen kan man også smage en pandekage bagt over bål, ligesom man kan besøge den arbejdende vandmølle, gå tur på trampestierne og købe kaffe, kage, drikkevarer mm. i caféen.

Krible-krable arrangementet er velegnet for en hyggelig og aktiv familieudflugt for små og større børn og (bedste)forældre samt grupper. Tag gerne frokostkurven med og nyd den på møllegården efter arrangementet (åbent til kl. 16). Husk ekstra sokker, gummistøvler, praktisk tøj og fiskenet, hvis et sådant haves.

Tid, pris og sted
12. maj kl. 11-15.
Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Kontaktperson for yderligere informationer:
Carsten Christiansen, DN
E: carstenchristiansen@yahoo.com
T: 50 72 16 83

Til top
post-1256

Butik og Café

BEGIVENHED

På Tadre Mølle finder du “Mølle-Maries” hus, der i dag fungere som møllens butik, café, billetsalg og information. I butikken finder du en række skønne produkter der, udover mel fra møllen, omfatter bøger, film,  diverse postkort med motiver fra ejendommen, en lang række fine produkter fra Birkerød Keramik, smukke hyacint- og krokusglas i flere farver, gammeldags legetøj m.m. I caféen finder du et lækkert udvalgt af kaffe og sødt. Der kan købes kolde drikke, is, chokolade, kaffe, kage og gammeldags slik m.m. Al overskud fra salg i butik/café går til istandsættelse og indretning.

Prisliste café:
Kaffe/te/kakao: 20,-
Kage/ostemad: 20,-
Kaffe/te/kakao + kage/ostemad: 35,-
Diverse vand og juice: 10,-

Endvidere sælger butikken også mel, honning, glas, Birkerød keramik, ”gammeldags” legetøj, bøger/film, is og slik.

Billetter til museet:
Voksne: 25, –
Børn og unge under 18 år gratis
Grupper (+15 pers.): 15, – pr. person

Har du spørgsmål til café og butik, er du velkommen til at kontakte os på:
E tadremoelle@romu.dk
T 4631 6530
Eller på Facebook

-->
Åbent i dag
d.21-1-2019
11.00-16.00