FRA JORD TIL BORD I 1800-TALLET
Forløb til 3.-6. Klassetrin

Fra jord til bord

Fagområder: Historie og natur/teknik
Emneord: Landbrug, mølledrift, mad, ressourcer og dagligdag i 1800-tallet.

Efter en rundvisning på møllegården med besøg i vandmøllen sendes pigerne i køkkenet, hvor der bages brød, kærnes smør, dyppes lys m.m. Drengene går i marken til høst eller høslet, i loen til tærskning og til snittearbejde i huggehuset. Dagen afsluttes omkring langbordet, hvor der spises brød og fortælles om dagens gøremål.

Praktisk:
Varighed: 4 timer. Kan bookes tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14 i perioden 21. april – 18. juni samt 13. august – 8. oktober 2016
Forløbet er gratis for folkeskoler i Lejre og Roskilde Kommuner. Andre skoler/dage 1200 kr.

Book undervisningsforløbet på:
E tadremoelle@romu.dk eller
T 4631 6530

VANDETS KRÆFTER
Forløb til 4.-10. klasetrin

Vandets Kræfter, undervisning Tadre Mølle, skole Tadre Mølle

Fagområde: Historie og Natur/teknik
Emneord: Landskabsdannelse, økosystemer og mølledrift

I dette forløb er der fokus på landskabsdannelse og vandets udnyttelse til mølledrift. Der arbejdes bl.a. med vandets landskabsdannende kræfter, og der køres med møllegårdens nye vandenergianlæg, hvor der stemmes vand op foran de tre teknologisk forskellige vandhjulsmodeller og virkningsgrader måles. Bagefter sættes vandenergianlæggets moderne turbine i gang, og der fortælles om moderne vandkraftsudnyttelse og drivhuseffekt.

Praktisk:
Varighed: 2 timer. Kan bookes tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14 i perioden 21. april – 18. juni samt 13. august – 8. oktober 2016
Forløbet er gratis for folkeskoler i Lejre og Roskilde Kommuner. Andre skoler/dage 1200 kr.

Book undervisningsforløbet på:
E tadremoelle@romu.dk eller
T 4631 6530

Til top
post-373

Efterårsferie på Tadre

BEGIVENHED

Tadre Mølle byder i efterårsferien på sjove, lærerige og spændende aktiviteter for børn og voksne. Kom og deltag i møllegårdens træværksted, hvor der snittes, hamres og fremstilles ting i træ eller deltag i uldværkstedet, hvor man f.eks. kan prøve at karte, spinde og filte uld. Er man et legebarn kan man på store legedag lege som i gamle dage og prøve kræfter med stylter, tøndebånd, sækkeløb mm. og er man til naturaktiviteter kan man i naturværkstedet bygge insekthoteller, fange vandløbsdyr og lære en masse om naturen på møllegården.
De sidste tre dage står i 1800-tallets tegn. På en dag i 1800-tallet kan man, iført datidens tøjmode, blive sendt tilbage til dengang man fremstillede det meste selv. Prøv i disse dage at bage i den gamle brændefyrede bageovn, kærne smør, dyppe lys, save brænde, tærske korn mm.
Overnatning på naturlejrpladsen
Har man lyst til at prøve kræfter med aktiviteterne over flere dage, er man velkomme til at overnat-te på møllegårdens naturlejrplads, hvor der er shelters og ildsteder. I anledning af efterårsferien er overnatning gratis og man behøver ikke at tilmelde sig forud. Husk brænde til bålet.
Program for efterårsferien:
Træværksted
14. og 15. oktober, kl. 12-16
Uldværksted
16. oktober, kl. 12-16
Store legedag
17. oktober, kl. 12-16
Naturværksted
18. og 19. oktober, kl. 12-16
En dag i 1800-tallet
20.-22. oktober, kl. 12-16
Tid, pris, sted
14 – 22. oktober. Alle dage kl. 12-16. Møllegården har åbent 11-16.
Voksne 25 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

post-1262

Julemarked

BEGIVENHED

Søndag den 3. december kl. 10-16 inviterer Tadre Mølle til julemarked. Markedet, der er kendt som sjællands hyggeligste julemarked, sætter jule-hygge og traditioner i højsædet. Loen er julepyntet og bemandet af dygtige husflidsfolk. Man kan få sig en hestevognstur i Tadre Skoven, være med til at vække den gamle gårdnisse i kostalden, skære roelygter og fremstille sin helt egen juledekoration. Julecafeen “Maries Minde” er åben, hvor der bl.a. kan købes gløgg og æbleskiver.

Tid, pris, sted:
3. december, kl. 10-16.
Særskilt entré / nærmere oplysninger kommer
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

post-1261

Cafe & Butik

BEGIVENHED

På Tadre Mølle finder du “Mølle-Maries” hus, der i dag fungere som møllens butik, café, billetsalg og information. I butikken finder du en række skønne produkter der, udover mel fra møllen, omfatter bøger, film,  diverse postkort med motiver fra ejendommen, en lang række fine produkter fra Birkerød Keramik, smukke hyacint- og krokusglas i flere farver, gammeldags legetøj m.m.

I caféen finder du et lækkert udvalgt af kaffe og sødt. Der kan købes kolde drikke, is, chokolade, kaffe, kage og gammeldags slik m.m. Al overskud fra salg i butik/café går til istandsættelse og indretning.

Prisliste café:
Kaffe/te/kakao: 20,-
Kage/ostemad: 20,-
Kaffe/te/kakao + kage/ostemad: 35,-
Diverse vand og juice: 10,-

Endvidere sælger butikken også mel, honning, glas, Birkerød keramik, ”gammeldags” legetøj, bøger/film, is og slik.

Billetter til museet:
Voksne: 25, –
Børn og unge under 18 år gratis
Grupper (+15 pers.): 15, – pr. person

Har du spørgsmål til café og butik, er du velkommen til at kontakte os på:
E tadremoelle@romu.dk
T 4631 6530
Eller på Facebook

post-1256

Tadre Mølles Venner

BEGIVENHED

Tadre Mølles Venner blev oprettet i 1978, som en hjælp til møllen og til den daværende ejer frk. Marie Hansen. Formålet var – og er fortsat – at medvirke til møllens vedligeholdelse som nationalt kulturminde, samt i tæt samarbejde med museumskoncernen ROMU at deltage i formidlingen af møllegården. Dette foregår bl.a. gennem deltagelse i forskellige offentlige arrangementer, så som “Dansk Mølledag” og “Kildemarked” i juni samt “Jul på Tadre Mølle” i december.

Bestyrelsen Tadre Mølles Venner:

Formand:
Bent Brun Larsen

Næstformand:
Sven-Erik Raun

Kasserer:
Connie Olsen

Sekretær/presse:
Karin Gottfredsen

Mening medlem:
Jørgen Søgaard
Bente Søderberg
Birgitte Knudsen
Ole Sørensen

1. suppleant: Carsten Heldam
2. suppleant: Ib Læsøe Olsen

Læs mere om Tadre Mølles Venner på foreningens egen hjemmeside:
http://www.tadremoellesvenner.dk/

-->
Åbent i dag
d.20-10-2017
11.00-16.00