juni, 2022

26jun10:0016:00Kildemarked på Tadre Mølle

Mere

Detaljer om begivenheden

Kom og vær med når vi afholder det populære Kildemarked på den smukke møllergård i Elverdamsdalen.

ROMU og Tadre Mølles venner holder den historiske tradition i live, ved at kalde til Kildemarked omkring Sankt Hans og fejre den danske sommer.

Siden 2001 har Tadre Mølle den 4. søndag i juni, lagt rammerne omkring Kildemarkedet i de naturskønne omgivelser. Traditionen tro, vil der på dagen være mulighed for at møde stadeholdere, håndværkere og kunstnere der præsenterer deres brede udvalg af originale og håndlavede varer. Derudover vil der også være underholdning i form af musik, gøgl og konkurrencer.

ROMU og Tadre Mølles venner sørger for, at der på dagen vil være fyldt med gode oplevelser i og omkring den gamle vandmølle.

Oprindeligt sagde traditionen, der har rødder helt tilbage til middelalderens Danmark, at man kunne blive helbredt for alverdens sygdomme og forfærdeligheder ved at drikke af vandet fra hellige kilder, der var specielt livgivende i dagene omkring fejringen af Sankt Hans.

Det blev et tilløbsstykke, der gav anledning for handel og sjov og har udviklet sig til en kærkommen årlig begivenhed for hele familien.

 

Til Kildemarkedet på Tadre Mølle vil der være underholdning, en lang række boder med alskens lækre varer, salg af mad, sødt og drikke samt en fantastisk sommerstemning og atmosfære.

Entré. Voksne: 35 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis

Tid, pris og sted

26. juni 2022 kl 10-16

35 kr.

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø.

Tidspunkt

(Søndag) 10:00 - 16:00

Adresse

Tadre Mølle

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Til top
X
post-2856

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

BEGIVENHED

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

23.11.2022

Pressemeddelelse

Møllegårdsnissen har sovet næsten lige siden sidste jul, så nu er det tid til at vække ham igen, mener Tadre Mølles Venner og ROMU, som inviterer til julemarked på Tadre Mølle. Foto: ROMU

Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.

Af: Stine Blegvad

Smagen af vafler, duften af gløgg og fornemmelsen af godt håndværk – kan man forestille sig en bedre måde at slå julestemningen an på?

Det skulle da måske lige være, hvis det hele fandt sted i autentiske, historiske omgivelser på et naturskønt sted med plads til både krudtugler og sprællenisser.

Og hvis det så oven i købet var et sted, hvor man kunne finde en god, personlig gave eller supplere julepynten derhjemme med nye yndlinge… så bliver det vel næppe meget bedre.

Sådan en skøn adventssøndag kan familier og andet godtfolk se frem til, hvis de lægger vejen forbi Tadre Mølle anden søndag i advent.

”Julen bliver næsten magisk, når vi årligt mødes til Tadre Mølles julemarked. Julestemningen fylder møllens smukke bygninger, og her er fyldt med boder, hvor dygtige folk sælger julevarer, mundgodt og håndlavede julegaver i kvalitetsmaterialer. Traditionen tro skal vi selvfølgelig også have børnenes hjælp til at vække den søvnige møllegårdsnisse,” fortæller Maja Kvamm, ROMUs projektmedarbejder ved Tadre Mølle.

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal anden søndag i advent, den 4. december klokken 10-16.

Tid, Pris, Sted

4. december kl. 10-16

Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Forår betyder påske ved Tadre Mølle

Forår betyder påske ved Tadre Mølle

Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

Stort tak til alle jer der har stemt

Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

-->
Åbent i dag
d.4-12-2022
11.00-16.00