Tadre Mølles Venner

Om Foreningen

Venneforeningen “Tadre Mølles Venner”  blev oprettet i 1978, som en hjælp til møllen og til den daværende ejer frk. Marie Hansen. Formålet er at medvirke til møllens vedligeholdelse som nationalt kulturminde, samt i tæt samarbejde med museumsorganisationen ROMU at deltage i formidlingen af møllegården gennem deltagelse i arrangementer, så som Dansk Mølledag og Kildemarked i juni samt Jul på Tadre Mølle i december.

OMVISNINGER

Guider fra “Tadre Mølles Venner” tager dig med på en spændende og naturskøn tur rundt på møllegården, hvor haver, sluser og møllesø besøges, inden der sættes vand på møllehjulet og males korn på den gamle stenkværn.

Der er mulighed for at bestille kaffe og kage i forbindelse med rundvisninger.

En omvisning koster 600 kr. for op til 30 personer (ved større grupper tilbydes to guider til en merpris på 600 kr.)

Kontakt og hør nærmere om mulighederne:
Ole Sørensen
imsoes@post.tele.dk
T 46 49 63 25 / 30 70 63 25

BLIV MEDLEM

Et medlemsskaber til Tadre Mølles Venner koster:

Enkeltmedlemsskab: 175 kr.
Husstandsmedlemsskab (2 personer): 200 kr.

Et medlemskab giver gratis adgang og kaffe på møllen.

TMV´s medlemmer modtager 2 gange om året medlemsbladet Lethrica, hvori man kan orientere sig om, hvad der sker på møllen, i de historiske foreninger i kommunen og i Lejre Museumforening.

Kontakt og hør nærmere om mulighederne:
Connie Olsen
tadremoellesvenner@gmail.com

CAFÉ MARIES MINDE

På møllen driver Tadre Mølles Venner en lille hyggelig café i gammel stil i Maries Hus.

Her kan man købe Kaffe/te/cacao og kolde drikke, lækre kager, is og slik mm. til rimelige priser.

Samme sted er en butik, der sælger film og bøger om Tadre og Møllemarie samt keramik, glasvarer, legetøj og sæsonens delikatesser.

Åbningstiderne følger møllens. Specielle aftaler ved henvendelse

Kontakt og hør nærmere om mulighederne:
Ole Sørensen
imsoes@post.tele.dk
T 46 49 63 25 / 30 70 63 25

BESTYRELSE

Formand: Jørgen Søgaard

Næstformand: Bent Brun Larsen

Kasserer: Connie Olsen

Sekretær: Birgitte Knudsen

Menige medlemmer: Ole Sørensen og Flemming Scherf Sørensen

Suppleanter: Per Hauschildt og Hans Kurt Strevelin

 

Til top
X
post-2856

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

BEGIVENHED

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

23.11.2022

Pressemeddelelse

Møllegårdsnissen har sovet næsten lige siden sidste jul, så nu er det tid til at vække ham igen, mener Tadre Mølles Venner og ROMU, som inviterer til julemarked på Tadre Mølle. Foto: ROMU

Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.

Af: Stine Blegvad

Smagen af vafler, duften af gløgg og fornemmelsen af godt håndværk – kan man forestille sig en bedre måde at slå julestemningen an på?

Det skulle da måske lige være, hvis det hele fandt sted i autentiske, historiske omgivelser på et naturskønt sted med plads til både krudtugler og sprællenisser.

Og hvis det så oven i købet var et sted, hvor man kunne finde en god, personlig gave eller supplere julepynten derhjemme med nye yndlinge… så bliver det vel næppe meget bedre.

Sådan en skøn adventssøndag kan familier og andet godtfolk se frem til, hvis de lægger vejen forbi Tadre Mølle anden søndag i advent.

”Julen bliver næsten magisk, når vi årligt mødes til Tadre Mølles julemarked. Julestemningen fylder møllens smukke bygninger, og her er fyldt med boder, hvor dygtige folk sælger julevarer, mundgodt og håndlavede julegaver i kvalitetsmaterialer. Traditionen tro skal vi selvfølgelig også have børnenes hjælp til at vække den søvnige møllegårdsnisse,” fortæller Maja Kvamm, ROMUs projektmedarbejder ved Tadre Mølle.

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal anden søndag i advent, den 4. december klokken 10-16.

Tid, Pris, Sted

4. december kl. 10-16

Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

-->
Åbent i dag
d.4-12-2022
11.00-16.00