Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
ERROR: Please select a event archive page in eventON Settings > Events Paging > Select Events Page
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
nov 13, 2019
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
Hele familien er inviteret, når vi på Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Den kyndige naturvejleder vil udstyre jer med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
Siden 1300-tallet har naturens kræfter sikret Tadre Mølles drivkraft og givet bønderne et spisekammer, som stadig i dag står smukt. Her kan I opleve den danske sommer fra sin mest idylliske side. Vi glæder os til en herlig dag med god tid til at udforske naturen og skabe hyggelige minder om samvær i det fri.
Café Maries Minde sælger kaffe og lidt sødt, så der er rig mulighed for at gøre en dag ud af det.
Arrangementet er et samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.
Pris: Børn u. 18: gratis, voksne: alm entré 35. kr. Billetter købes i møllecaféen.
BEGIVENHED
Tadre Mølle holder traditionen tro åbent på Dansk Mølledag denne 3. søndag i juni, som del af en landsdækkende begivenhed med over 100 vand- og vindmøller.
Målet med den nationale mølledag er at skabe opmærksomhed på vigtigheden af vores gamle møller som en del af den danske kulturarv.
På Tadre Mølle kan gæster se den gamle vandmølle male korn og høre om møllens teknik og historie. Besøg også caféen og butikken i stuehuset, hvor den forrige ejer Mølle-Marie boede og inviterede gæster indenfor.
På www.danskmoellerforening.dk kan I få uddybende information om mølleriets historie i Danmark og se hvilke møller, der deltager på dagen.
Tid, pris og sted
16. juni, kl. 11-16
Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
BEGIVENHED
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
– Hør om naturens kræfter, vågeblus og hekse ved bålpladsen.
– Nyd medbragt mad i de vidunderlige omgivelser og gå på opdagelse ved møllen.
– Café Maries Minde har åbent med salg af kaffe og kage.
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april kl. 18.00-21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
BEGIVENHED
Danmarks Naturfredningsforening i Lejre inviterer i samarbejde med ROMU og Tadre Mølles Venner til Krible-krable-dag på Tadre Mølle.
Kom med på opdagelse i Tadre Bæk og oplev det kriblende og krablende liv under vandoverfladen. Kyndige guider står klar til hjælpe med at finde og identificere alt det spændende, du finder.
Der vil desuden være mulighed for at smage pandekager bagt over bål, besøge den arbejdende vandmølle, gå tur på trampestierne og købe kaffe, kage, drikkevarer mm. i caféen.
Krible-krable arrangementet er velegnet som en hyggelig og aktiv familieudflugt for små og større børn og (bedste)forældre.
Tid, pris, sted
Lørdag d. 11. maj kl. 11.00-14.00
Krible-krable arrangementet er gratis, og alt udstyr kan lånes gratis, men der betales alm. entré ved besøg i møllen: børn u18: gratis, voksne: 35 kr. Billetter købes i caféen.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Kontaktperson for yderligere informationer:
Carsten Christiansen, DN
E: carstenchristiansen@yahoo.com
T: 50721683