Kontakt Tadre Mølle

Adresse

Tadre Mølle
Tadre Møllevej 23
4330 Hvalsø

Telefon

+45 46 31 65 00

Tadre Mølle
– en del af ROMU

ROMU består af Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle, Gl. Kongsgård samt Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

Læs mere om ROMU her

Presse

ROMUs kommunikationsafdeling varetager markedsføring, grafisk arbejde samt henvendelser fra presse og medier vedrørende Tadre Mølle. 

Vi hører gerne fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger herunder. 

Se ROMU presserum her

Amalie Evé Wulff

Amalie Evé Wulff

Grafiker

amaliewu@romu.dk
+45 46 31 65 17

Stine Blegvad

Stine Blegvad

Kommunikationsmedarbejder

stinebleg@romu.dk
+45 46 31 65 35
+45 40 13 01 22

Til top
X
post-2975

Nu kan du gå til kilderne – og blive klogere på fortiden, mens du går

BEGIVENHED

Nu kan du gå til kilderne – og blive klogere på fortiden, mens du går

05.06.2023

Pressemeddelelse
Stine Blegvad

 Foto: ROMU

Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.

Kildekalk har haft stor betydning for opbygningen af det tidlige Danmark. Før mursten og brændt ler blev udbredte byggematerialer, var kildekalk et eftertragtet materiale, ikke mindst, når der skulle bygges stort og flot.

Kildekalk indgår derfor i nogle af Danmarks ældste, murede bygninger, heriblandt de tidlige kirkebyggerier i og omkring Roskilde.

Det porøse materiale – som også kaldes frådsten, fordi det minder om frådende havskum – udskilles ved kalkholdige kildevæld, og Danmarks eneste åbne kildekalksbrud ligger ved Tadre Mølle.

Kulturhistorie og natur hænger tæt sammen

Fremover kan møllens besøgende nu udvide den kulturhistoriske oplevelse med fortællinger i det naturskønne område, der omgiver møllen: en ny Kildekalksrute på Tadre Mølles Trampesti formidler nemlig områdets kilder, kildekalk og engens liv.

”Naturen har altid været en stor del af den kulturhistoriske oplevelse, som et besøg ved Tadre Mølle tilbyder. Og med kildekalksruten bliver de kulturhistoriske fortællinger nu knyttet endnu tættere til – ja ligefrem bragt ud i møllens naturskønne omgivelser”, fortæller ROMUs publikumschef Isabella Fuglø.

”Det er så fortjent, for det er en kulturhistorisk og naturskøn perle, vi har her. Og der er særligt én grund til, at det kan lade sig gøre at skabe et tiltag som dette; nemlig at så mange forskellige gode kræfter, fra DSI Tadre Mølle over Tadre Mølles venner til nationalparken og ROMU, elsker Tadre Mølle og arbejder sammen om at få kulturhistorie og natur til, ikke bare at gå hånd-i-hånd, men ligefrem at flette fingre”, smiler Isabella Fuglø.

Langs ruten er sat nye kilde-bænke op, hvor man kan tage et hvil og lytte til vandets rislen –  og så kan man finde både viden og ideer til aktiviteter i en ny folder og på Nationalpark Skjoldungernes Lands app.

Den 10. juni indvies ruten med taler, godt til ganen og fælles vandring på ruten. Alle kan være med.

Program:

11.00: Velkomst og taler. 
11.30: Vandring ad Kildekalksruten med fortællinger om kilder og kildekalk.
12.30: Tak for i dag.

Efter arrangementet byder ROMU og Tadre Mølles Venner gæster velkommen i Tadre Mølles mølleværk og udstillingen ”Vandmøllernes dal”. Det er også muligt at købe kaffe, kage eller møllemel i café Maries Minde.

Tid, pris og sted

  1. juni 2023, kl. 11:00
    Arrangement: gratis. Adgang til Tadre Mølles udstilling: 35 kr.
    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

-->
Åbent i dag
d.6-6-2023
11.00-16.00