Læge og Nytteplanter på Tadre Mølle

Gå på opdagelse i Lægeurte- og Nytteplantehaven og få en skøn oplevelse.

 

Om haverne
Haven er opdelt i en lægeurtehave og en nyttehave. I alt består haven af 14 højbede. Man vil opleve at mange af planterne er placeret flere steder, da de har flere anvendelsesmuligheder. Udvælgelsen af planter er sket på baggrund af diverse kilder inden for folkemedicinen og gode husråd. Planterne bliver først klippet ned om foråret, både af hensyn til planterne og fuglelivet. I hvert bed er der en kasse med foldere til selvstudie.

Lægeurtebedene
For overskuelighedens skyld er opdelingen af planterne sket efter den virkning de har på menneskets organer. Dokumenterede undersøgelser og overtro er ofte blandet sammen. Opdelingen af planterne er baseret på folkemedicinen og mange af planterne er giftige. Hvis planterne er giftige ved indtagelse, er de markeret med +, hvis de er hud irriterende med *. Jo flere markeringer, jo værre!

Planterne bør kun bruges under kyndig vejledning! Derfor skal selvmedicinering med planternes på det kraftigste frarådes.

Nytteplantebedene
Disse bede er opdelt efter anvendelse i gamle dage og husråd fra før 1900-tallet.

For nogle af planterne knytter anvendelsen sig nok mere til overtro end egentlig virkning.

Bedet “Trolddom og hekseri” er en samling af planter, som har en sjov historie og sikkert ikke andet.

Om gruppen bag Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehave

Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehave vedligeholdes og udvikles af “Tadre Mølles Lægeurte- og Nyttehavefolk”.

Gruppen overtog vedligeholdelsen af Lægeurte- og Nyttehaven i 2013 fra Produktionsskolen Maglehøj, der i 2001 anlagde denne have.

Gruppen samarbejder med Tadre Mølles Venner, Museumsorganisationen ROMU samt Haveselskabet. Gruppen arrangerer også der årlige Plantemarked på Tadre Mølle i september.

Formål:

Det er gruppens primære formål, at:

Fungere som informations- og inspirationskilde for det omgivende samfund.

Udvikle og vedligeholde en turistattraktion

Gruppens arbejde:

Arbejdsopgaverne ligger fortrinsvis i sommerhalvåret og størstedelen af arbejdet er lugning og pasning af planterne i haven og renovering af anlæg. Desuden ajourfører
vi havens foldere og skilte efter behov.

I sommerhalvåret mødes gruppen på møllen hver fredag kl 13.30, arbejder i et par timer og slutter af med en kop kaffe/te.

Er du interesseret i at blive frivillig i Tadre Mølles Lægeurte- og nyttehave?

Så er du meget velkommen til
at kontakte Anne-Grethe Rødvig på:

T: 30 69 92 01

Til top
X
post-2856

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

BEGIVENHED

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

23.11.2022

Pressemeddelelse

Møllegårdsnissen har sovet næsten lige siden sidste jul, så nu er det tid til at vække ham igen, mener Tadre Mølles Venner og ROMU, som inviterer til julemarked på Tadre Mølle. Foto: ROMU

Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.

Af: Stine Blegvad

Smagen af vafler, duften af gløgg og fornemmelsen af godt håndværk – kan man forestille sig en bedre måde at slå julestemningen an på?

Det skulle da måske lige være, hvis det hele fandt sted i autentiske, historiske omgivelser på et naturskønt sted med plads til både krudtugler og sprællenisser.

Og hvis det så oven i købet var et sted, hvor man kunne finde en god, personlig gave eller supplere julepynten derhjemme med nye yndlinge… så bliver det vel næppe meget bedre.

Sådan en skøn adventssøndag kan familier og andet godtfolk se frem til, hvis de lægger vejen forbi Tadre Mølle anden søndag i advent.

”Julen bliver næsten magisk, når vi årligt mødes til Tadre Mølles julemarked. Julestemningen fylder møllens smukke bygninger, og her er fyldt med boder, hvor dygtige folk sælger julevarer, mundgodt og håndlavede julegaver i kvalitetsmaterialer. Traditionen tro skal vi selvfølgelig også have børnenes hjælp til at vække den søvnige møllegårdsnisse,” fortæller Maja Kvamm, ROMUs projektmedarbejder ved Tadre Mølle.

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal anden søndag i advent, den 4. december klokken 10-16.

Tid, Pris, Sted

4. december kl. 10-16

Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

-->
Åbent i dag
d.4-12-2022
11.00-16.00