ERROR: Please select a event archive page in eventON Settings > Events Paging > Select Events Page

X
post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-2693

    Krible-krabledag med fuglehuse på Tadre Mølle

    BEGIVENHED

    Danmarks Naturfredningsforening i Lejre inviterer i samarbejde med ROMU og Tadre Mølles Venner til den traditionsrige krible-krable-dag på Tadre Mølle i anledningen af Naturens Dag – en mærkedag for naturoplevelser!

    Det rige naturområde i Elverdamsdalen, der omkranser Tadre Mølle, byder på et væld af muligheder. Lån udstyr af Den Rullende Naturskole og gå på opdagelse med vores guider i bækken og i møllesøen. Vi bygger fuglehuse og bager pandekager ved bål.

    Krible-krable-arrangementet er velegnet til en hyggelig og aktiv familieudflugt for små og større børn og (bedste)forældre samt grupper. Tag gerne frokostkurven med og nyd den i møllegårdens omgivelser. Husk ekstra sokker og praktisk tøj. Besøg den arbejdende vandmølle og få gode historier fra fordums tid.

    Café Maries Minde er åben med salg af kaffe og kage.

    Tid, pris og sted:
    12. september, kl. 10-14
    Alm. entré. 35 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år: Gratis.
    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

    Kontaktperson for yderligere informationer:
    Carsten Christiansen, DN
    E: carstenchristiansen@yahoo.com
    T: 50721683

    post-2687

    Møllemysteriet

    BEGIVENHED

    I naturen og området omkring Tadre Mølle kan du og familien være med til at løse et mysterium, der har forvirret områdets beboere. I skal sammen gå på opdagelse i møllen unikke historie og flotte rammer. Få en oplevelse tæt på naturen og dybt i historien omkring en af Danmarks smukkeste møller. På Tadre Mølle kan fantasien få frit løb med tid til fordybelse, når ROMU åbner historien for jer gennem en familietur rundt i omgivelserne.

    Tadre Mølle kan spores helt tilbage til 1300-tallet, og området syder af fortidens spor. Du kan næsten se områdets bønder komme ridende med høsten, siddende med et krus øl, alt imens mølleren arbejder med at male kornet til mel. Kan du høre dem grine af en af møllerens historier?

     

    Praktisk info:

    Da vi er ude i naturen, opfordrer vi til, at I medbringer praktisk tøj og fodtøj.

    For at maksimere hyggen, opfordrer vi desuden til, at I medbringer madpakke og køber kaffe/kage i Café Maries Minde.

    Mysteriet kan nydes af hele familien, men er fortrinsvis for børn i alderen 6-12 år.
    Mysteriet tager ca. en time at gennemføre og kan hentes i møllens café.

     

    Tid, pris og sted:

    I hele åbningstiden i juli måned

    Voksne: 35 kr.
    Børn og unge 0-17 år: Gratis.
    Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

    post-2673

    Naturweekend på Tadre Mølle

    BEGIVENHED

    Oplev den betagende natur i Elverdamsdalen, når vi på Tadre Mølle inviterer familier til at gå på opdagelse i naturen omkring den gamle vandmølle. Vi udstyrer jer med grejet, når den kyndige naturvejleder sætter jer på sporet i det grønne.

    Siden 1300-tallet har naturens kræfter sikret vandmøllens drivkraft og givet bønderne et spisekammer, som stadig i dag står smukt. Oplev en danske sommer fra sin mest idylliske side. Oplev den funktionelle vandmølle, udforsk naturen og skab de gode minder om samvær i det fri.

    Café Maries Minde sælger kaffe og lidt sødt, så der er rig mulighed for at gøre en dag ud af det.

    ROMU og Tadre Mølles Venner følger retningslinjer fra myndigheder og Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfor det er nødvendigt at bestille plads til dagen på forhånd. 

    → KØB BILLETTER


    I bedes ankomme inden for den time, som I booker ind på – men I må gerne blive længere end én time (som der ellers står på billetten), dog højst til kl. 16:00.


    Tid, pris og sted:

    3.+4. juli kl. 12.00-16.00

    Voksne: 35 kr.
    Børn og unge 0-17 år: Gratis.
    Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

    Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.

    post-2670

    Bageweekend på Tadre Mølle

    BEGIVENHED

    Kom til bageweekend på Tadre Mølle, hvor vi bager mel til brød. Få hænderne i substansen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Vi giver jer nemlig chancen for at bruge vores store bageovn, når vi bager med det nymalede mel.

    Den, der kommer først til mølle, får først malet melet! Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug.

    Café Maries Minde sælger kaffe og lidt sødt, så der er rig mulighed for at gøre en dag ud af det.

    ROMU og Tadre Mølles Venner følger retningslinjer fra myndigheder og Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfor det er nødvendigt at bestille plads til dagen på forhånd.

    I bedes ankomme inden for den time, som I booker ind på – men I må gerne blive længere end én time (som der ellers står på billetten), dog højst til kl. 16:00.

    → KØB BILLETTER ←

    Tid, pris og sted

    17.+18. juli kl. 12.00-16.00

    Voksne: 35 kr. Børn og unge 0-17 år: Gratis.
    Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

    Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

    Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.
    Billetter købes/reserveres på billetto.dk

    -->
    Åbent i dag
    d.8-9-2024
    11.00-16.00