september, 2021

18sep12:0015:00Plantemarked

Mere

Detaljer om begivenheden

Tadre Mølles læge- og nyttehavefolk inviterer i samarbejde med Tadre Mølle, Haveselskabets Roskilde og Nordvestsjællands afdelinger traditionen tro til Plantemarked på møllegården omkring Tadre Mølles egen læge- og nytteurtehave. Her kan du gøre dig et godt køb i de naturskønne omgivelser i Elverdamsdalen.

Inviteret er alle, der enten ønsker at købe, bytte eller sælge planter – eller sælge og fremvise produkter, som er fremstillet af planter, eksempelvis naturkosmetik, saft, marmelade, brød, plantefarvet garn, pileflet, trædrejning frugt og grønt og meget mere.

Tadre Mølles Venner har åbent i caféen, hvor der sælges drikkevarer, kaffe, kage og økologisk mel fra møllen. Nyttehavefolket sælger vegetarisk mad fra Café Maries Minde.

Kig forbi mølleværket og oplev, hvordan vandhjulet i århundreder har givet kraft til kværnen og se udstillingen ”Vandmøllernes dal”. På plantemarkedet kan I i øvrigt nyde de dejlige haver på møllegården og gå en tur ad trampestierne omkring engene.

Har du lyst til at deltage aktivt på plantemarkedet, kan du kontakte Anne Grethe Rødvig på tlf. 30 69 92 01.

Tid, pris og sted:
18. september, kl. 12-15
Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Kontaktperson for yderligere informationer:
Anne Grete Rødvig
E ag.roedvig@mail.dk
T 3069 9201

Tidspunkt

(Lørdag) 12:00 - 15:00

Adresse

Tadre Mølle

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Til top
X
post-2856

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

BEGIVENHED

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

23.11.2022

Pressemeddelelse

Møllegårdsnissen har sovet næsten lige siden sidste jul, så nu er det tid til at vække ham igen, mener Tadre Mølles Venner og ROMU, som inviterer til julemarked på Tadre Mølle. Foto: ROMU

Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.

Af: Stine Blegvad

Smagen af vafler, duften af gløgg og fornemmelsen af godt håndværk – kan man forestille sig en bedre måde at slå julestemningen an på?

Det skulle da måske lige være, hvis det hele fandt sted i autentiske, historiske omgivelser på et naturskønt sted med plads til både krudtugler og sprællenisser.

Og hvis det så oven i købet var et sted, hvor man kunne finde en god, personlig gave eller supplere julepynten derhjemme med nye yndlinge… så bliver det vel næppe meget bedre.

Sådan en skøn adventssøndag kan familier og andet godtfolk se frem til, hvis de lægger vejen forbi Tadre Mølle anden søndag i advent.

”Julen bliver næsten magisk, når vi årligt mødes til Tadre Mølles julemarked. Julestemningen fylder møllens smukke bygninger, og her er fyldt med boder, hvor dygtige folk sælger julevarer, mundgodt og håndlavede julegaver i kvalitetsmaterialer. Traditionen tro skal vi selvfølgelig også have børnenes hjælp til at vække den søvnige møllegårdsnisse,” fortæller Maja Kvamm, ROMUs projektmedarbejder ved Tadre Mølle.

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal anden søndag i advent, den 4. december klokken 10-16.

Tid, Pris, Sted

4. december kl. 10-16

Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

-->
Åbent i dag
d.20-3-2023
11.00-16.00